Om leasing
Værd at vide inden du skal ud og lease
Om leasing
Brug Dansk Flex Leasing til at finde din næste bil. Vores lange erfaring med at importere biler er din garanti for, at du ender med den helt rigtige løsning. Hos os er dit leasingtilbud altid inklusive:
- Hjemtagelse på autotransport
- Vores garanti for bilens aftalte stand
- Toldsyn, gennemgang og klargøring
Tryghed i din leasing
For at give dig tryghed i forbindelse med din leasing, samarbejder Dansk Flex Leasing udelukkende med førende finansieringsselskaber om finansieringen:
- Arbejdernes Landsbank - AL-Finans
- Santander
- Jyske Bank
- Krone Kapital
- Splitleasing Danmark
Alle leasingaftaler i vores regi finansieres hos en af vores finansielle samarbejdspartnere. De sikrer din leasingaftale både før, under og efter leasingperiodens udløb.
Du får skræddersyet din leasingaftale efter dine aktuelle behov - og vi står inde for afgiften på leasingaftalen. Med faste ydelser gennem hele perioden slipper du for grimme økonomiske overraskelser. Når du har indgået din leasingaftale skal du kun koncentrere dig om at nyde den bil, du kører i.
Kaskoforsikring i leasingperioden
Dansk Flex Leasing tilbyder gennem vores samarbejdspartnere ansvars- og kaskoforsikring i hele leasingperioden. Prisen for forsikring afhænger af, hvilken bil du vælger at lease. Omkostningerne står i det tilbud, du modtager fra os, så du på forhånd ved, hvad du har at holde dig til.
Kan du selv finde et bedre tilbud på forsikring, er du selvfølgelig velkommen til at benytte dig af det. Men vi oplever ofte, at de priser du får hos os er meget fordelagtige og konkurrencedygtige.
Restværdi på leasingaftale
Restværdien er den værdi, bilen forventes at have efter endt leasing. Du får altid professionel og konservativ rådgivning om bilens restværdi, så du undgår ubehagelige overraskelser.
Når din leasingperiode er slut og din leasingbil skal sælges, hjælper vi dig naturligvis med at sælge bilen og komme godt videre til din næste leasingbil.
Professionel klargøring af din leasingbil
For at sikre dig en bil i den pænest mulige stand både indvendig og udvendig, får du aldrig din leasingbil før end vi har haft den til professionel klargøring.
Det skal være en fornøjelse for dig at sætte dig ind i din leasingbil første gang - og vi leverer udelukkende en kvalitet, som vi selv ville være tilfredse med.